Opdateret 2. februar.

NYHEDER


Klik på foto for PDF fil.

 



 

*Nytårshilsen - klik på billedet for PDF fil.


 


*Paul Harrison Band i Randers 27 december og Hobro 28 december. 
Det bliver Harrisons tredje optræden i Randers denne december. Efter 2 succesfulde koncerter med et håndplukket band på Hotel Randers, gælder det nu PAUL HARRISON BAND som besøger Randers Jazzvenner. Det er første gang nogensinde at Harrison præsenterer sit eget band i Randers, hvor han ligeledes har danske Camilla Ernen-Lyngholm med på vokal. Der spilles på Underværket kl.20.00.
Dagen efter gælder det Hobro Jazzklub, som bandet ofte har besøgt med stor succes. Der er 7 medvirkende og årets allersidste koncerter skal nok blive HOTTE... 
 

 

*

*Begge koncerter udsolgt på Hotel Randers.

For andet år i træk var Paul Harrison og Miriam Mandipira inviteret til Sild og Jazz på den gamle smukke Hotel Randers. Billetterne til de 2 koncerter var revet væk og det var et yderst veloplagt publikum der tog imod bandet. Den særlige besætningen er samlet af Heine Hot Poulsen, som selv sad ved trommerne, og udover Miriam og Harrison var det også stærke kræfter i form af Finn Odderskov, Jesper Carlsen og Søren Stausbøl. Der var julenumre, solonumre, duetter og swingende jazzklassikere.

 


*Swingende Hot Julekoncert i Jersie.

Det var den 10'ende julekoncert i Jersie Forsamlingshus og atter var der fuld hus og fantastisk stemning. Nicholai Andersen var en populær gæst på trompeten, Camilla sprudlede med den lille gravide mave og Mikkel Find fik markeret hvor dygtig en trommeslager bandet får med til næste år, når han træder til. Johnni og Winni fejrede 10 års jubilæum som værter og trakterede som altid med lækker mad. Vi fejrede Spike's fødselsdag og benyttede lejligheden til at sige tak for hans 4 år i bandet. Næste gang der spilles i Jersie Forsamlingshus er Påskekoncerten den 5 april og Julekoncert fredag den 30 november.

  
 

*Paul Harrison er klar i 2012.

Som det allerede nu fremgår af den foreløbige Touplan, ligger Paul Harrison på ingen måde stille i 2012. Her tager han hul på jazzsæson nummer 14 her i Danmark. Til forskel fra tidligere år spilles der dog kun i udvalgte perioder, men der vil forsat være koncerter i de fleste hjørner af landet.
Siden 1998 har Paul Harrison været på plakaten langt over hundrede gange hvert eneste år. Et yderst hektisk program, ikke mindst grundet bandets internationale sammensætning med et væld af tilrejsende solister, der både musikalsk og i praksis kræver en meget omfattende planlægning. I 2012 gives der en smule luft i kalenderen til andre aktiviteter - og samtidig er Paul Harrison stadig at finde på en lang række spillesteder og festivaler landet over. 

*Spike Botterill og Niclas Bardeleben takker af til årsskiftet.
Spike har været fast mand i bandet de sidste 4 år. En exceptionel loyal teamplayer og dygtig pianist. Ikke mindst har hans forrygende boogie-woogie solo strålet og løftet taget på samtlige spillesteder. Ingen tvivl om at Spike har sat sit præg på musikken og vil blive savnet.
Niclas har gjort det fremragende bag trommerne det sidste år. Det unge talent har prøvet kræfter med bandets krævende højenergiske tempo, langt fra den stil han ellers praktiserer. Niclas skal nok få den musikalske karriere kørt på skinner fremover. En stor TAK til Spike og Niclas for mange fantastiske timer på scenen og landevejen.

                           
Spike Botterill med de lynhurtige tangenter takker af om kort tid. Hans sidste medvirken i denne omgang bliver kirkekoncerten i Glostrup d.8 januar 2012. 
  

*Nye stærke kræfter på piano og trommer i Paul Harrison Band.
Det er kendt at Harrisons band tegnes af professionelle musikere, som mestrer både teamwork og solofeatures. Og med danske Mikkel Find, er det en af jazzen absolutte sværvægtere, som nu præsenteres på trommer. Endnu en dansker træder til, nemlig Søren Stausbøl på piano og vokal, som er en yderst erfaren og swingende musiker. Mikkel og Søren er derudover utrolig levende på scenen. Begge vil være at finde på de fleste koncerter i 2012 og vi glæder os meget til at byde dem velkommen.
 

*Medvirkende i 2012.
Vi er stolte over atter at præsentere en perlerække af populære solister. I det faste band er det forsat fremtrædende navne som Hans Reichstein, Kevin Grenfell og Peter Williams. Ind imellem i selskab med en af bandets to sangerinder, Camilla Ernen-Lyngholm eller Miriam Mandipira, som vi i flere år har haft et utrolig tæt og godt samarbejde med.
Sidst i januar er der 6 særlige koncerter med Paul Harrison & Sean Moyses. Det er deres første møde siden Sean stoppede som fast mand i bandet i 2002. Harrison & Moyses - 10 years after, er et mindre ensemble på 5 mand, med klarinet og banjo i hovedrollen. De bakkes op af en suveræn dansk rytmegruppe, som også tæller Bjarne Christensen på bas, der tidligere var med i Paul Harrison Band i 5 år.
Senere på året dukker bl.a. Niklas Carlsson, TJ Johnson og Bert Boeren op. Og der vil komme flere andre navne i spil i løbet af 2012. Alle medvirkende præsenteres under MUSIKERE 2012 og den aktuelle besætning ved hver koncert fremgår af TOURPLAN.
 

*Har du det rette link til hjemmesiden!
Vi kan se at mange stadig tjekker ind på hjemmesiden via den forkerte webadresse paulharrisonband.com, der ophørte for 8 år siden. Der har indtil nu været et "usynligt" link herfra til den korrekte webadresse, men det slettes til årsskiftet. Bemærk derfor at webadressen er www.harrisonmusic.dk og ret evt. linket under fortrukne, ellers kan hjemmesiden ikke findes i søgemaskiner.


*Paul Harrison Band & Miriam Mandipira i Musikhuzet på Bornholm.
Ved lydprøven om eftermiddagen blev der optaget nogle numre og lavet interview med Paul, til aftenens TV udsendelse. Se indslaget fra TV2 Bornholm ved at klikke på foto:

 


*Endnu en travl sommer for Paul Harrison Band.
         
Sommeren har været særdeles travl for PHB - 16 koncerter i England i juni og siden da mange koncerter i Danmark samt Norge, Sverige og Tyskland. Super publikum alle steder og mange flotte og positive tilbagemeldinger til Paul & Co. Ikke mindst fra hjemlandet England hvor publikum fik oplevet hvad PH jazzpower står for, og som kræver Paul retur. Herunder et par af hilsnerne:

"Paul Harrison and his band plays so many amazing fast, tight, and great arranged numbers!!! Simply because they are one of the few that CAN."

"We have heard nothing but good reports of your band and the quality of your playing - do hope you will be over to the U.K. again next year."

"Thanks for a great concert. Wraysbury still buzzing after Pauls concert - many people have said they were "the best band in over 30 years."

"I have just returned from the Abersoch Festival, and I just wanted to let you know that the band was the highlight of my weekend. I do not generally do Jazz, but wanted to let you know that I thought they were absolutely fantastic and were the best band by far (even though I enjoyed the others) and were thoroughly enjoyable and most entertaining and I absolutely loved them."

"Hi Betina ( love that name ! )
Great night last night... audience loved the band...best ever.
Say thank you to Paul and the boys...from all at Reading Jazz club
."

"Paul Harrison Dazzles.
When a band makes a debut at the Bude Jazz Club, members don’t really know what to expect. The audience usually sit back and listen quietly for a few numbers before making up their minds whether they like them or not, especially as they were a young band with a reputation of playing jazz a bit differently. The Paul Harrison Band shot that perception down in flames.
Not only was the auditorium packed but from the word go but the dancers were up and hoofing it too. What an ovation the band received! More was demanded of them. A breathtaking performance which we hope will be repeated. Unfortunately, being based in Europe it may be rather difficult to arrange for them to reappear, but here’s hoping!"


*Trofast publikum til Sildajazz Haugesund i Norge.
Paul Harrison Band spillede ved åbningen af Sildajazzen 2011, hvor flere tusinde mennesker var samlet på dokken i et fantastisk solskinsvejr. Det blev transmitteret på Norsk TV, hvor en meget veloplagt TV vært interviewede Paul inden bandet gik i luften. Publikum kvitterede med klapsalver på spørgsmålet om hvorfor Paul bliver ved med at komme tilbage til Haugesund. "Vi kan ikke sige nej til en invitation, med det gode loyale publikum vi har her i Norge". Bandet spillede ligeledes The Giant Concert og de traditionsrige kirkekoncerter på Røvær, som ligeledes vist på Norsk TV.