Paul Harrison Band har en fast
besætning som består af Harrison og hans
formidable rytmegruppe. Koncerter varieres med de
forskellige trombonespillere og
sangerinder vi præsenterer
- som oftest
med 6-7 musikere på scenen.
PAUL HARRISON BAND
Bandet tæller 5 navne i den faste
besætningen.
|
|

PAUL HARRISON, England 1959.
Klarinet & Sopransax & Altsax. |
|
Pauls energiske
spillestil og musikalske fremtoning er
enestående og overbevisende.
Hvilket hans
karakteristiske høje tempo, fysiske
formåen og intensitet også vidner om.
Han brillerer melodiøst
med tekniske færdigheder og
effektfulde pågående riffs og er en fortræffelig makker til andre
blæsere. Paul er en stor musikalsk inspirator,
som ubetinget brænder for klimaks af alt
hvad der foregår på scenen. Har stor feeling for stærke
harmonier, samspil og backing og slår
til med smukke ballader og ikke mindst
hans populære powerfulde soloer.
|
|

SPIKE BOTTERILL, England 1963.
Piano & Vokal.
|
|
Spike har helt
sin egen stil, hvor inspiration fra
både jazz og den klassiske musik kommer
til udtryk. Har vist sine færdigheder
ved alt fra ene mand ved klaveret, til
15 års turneliv med Bob Keer's Woopee
Band fra England. Spike er elegant og flydende i sit spil,
og danser med lynets hast hen over sine
tangenter. Og så har han en "real
London" vokal.
|
|

HANS REICHSTEIN, Danmark 1974.
Banjo & Vokal.
|
|
Hans er ikke bare
en af landets yngste banjospillere, han
er også en af de bedste af slagsen. Han
swinger som har han aldrig lavet
andet, og kaster sig ud i powerfulde
soloer og melodisk stregespil. Hans er
desuden indehaver af en meget personlig, intens og
nærmest rockagtig vokal, som er helt
uden sidestykke. Banjo og vokal langt ud
over scenenkanten. Hans var tidligere
med i bandet i tre år, og her fire år
efter er han nu tilbage som fast mand i
ensemblet.
|
|

PETER WILLIAMS, England 1971.
Kontrabas. |
|
Peter spiller
bas, og smelter så og sige sammen med
den. Han har talent for uhyrlig
præcision, med et effektivt energisk
drive og en fremragende backing. Har
flirtet med både latin, funk, gypsy og
jazz, og har stor musikalsk
indlevelsesevne. Peter har en bragende sikker hånd på strengene,
og soloer er stærkt iørefaldende og melodiøse.
|
|

ULRIK BROHUUS, Danmark 1978.
Trommer. |
|
Ulrik er en
suveræn og utrolig dynamisk
trommeslager. Han farver musikken med
geniale input, og bruger hele spektret
af sine trommer. Har en fængslende aura
at rytmisk intensitet og bevægelse over
sin spillestil. Ulrik slår igennem med
forrygende solopræstationer, og besidder
en mesterlig timing, en stor
sensibilitet og et eksplosionsagtigt
kick.
|
|
TROMBONERNE
Bandet
præsenterer på skift eliten af
trombonespillere inden for genren.
|
|

KEVIN GRENFELL, England 1962.
Trombone & Vokal. |
|
Den visuelle og levende humørbombe
med det store musikalske overblik.
Teknisk er Kevin en fremragende
trombonespiller, som har fuldstændig
styr på sit instrument. Er lynhurtig med
sine riffs, og serverer overraskende og catchy harmonistemmer. I samspil og solo
er han sikkerheden selv, og ligeså når
det gælder hans vokal.
|
|

MIKE OWEN, England 1970.
Trombone. |
|
Hatten, det lange
skæg og naturligvis trombonen. Mike er
en karakteristisk personlighed og hele
vejen igennem en suveræn musiker. Har
boet i New Orleans i mange år, og hans
musikalske ekspertise er fremragende.
Han besidder et udsøgt fint øre for
harmonier, kan kæle for melodien det en
øjeblik og brage igennem med fuld kraft
det næste.
|
|

NIKLAS CARLSSON, Sverige 1972.
Trombone & Vokal. |
|
En af frontfigurerne i Second Line Jazzband, som næppe behøver nærmere præsentation! Niklas besidder en utrolig stor musikalsk bredde, og er en blændende performer. På trombone er han både rå og fin, og placerer sin stemme med mærkbar dynamik og følelse.
Mestrer mange andre instrumenter og er
også en fremragende sanger.
|
|

BERT BOEREN, Holland 1962.
Trombone. |
|
Bert har
i en lang årrække spillet i Dutch Swing College
Band. Og han rangerer som en af de stærkeste musikere
der har medvirket i det legendariske
Hollandske band. Han er en af verdens ypperligste trombonespillere inden for sit felt,
og helt i særklasse med en imponerende rund og ren lyd.
Spiller med sublim feeling og musikalsk akkuratesse.
|
|
SANGERINDERNE
To unikke
sangerinder i absolut topklasse er
tilknyttet bandet.
|
|

CAMILLA ERNEN-LYNGHOLM, Danmark 1978.
Vokal. |
Camilla
er en vidunderlig livsbekræftende performer, og hun er beriget med en varm, kraftfuld og fuldt kontrolleret stemme. Hendes professionalisme understreges af
en bemærkelsesværdig eminent timing,
sammen med et uovertruffet samspil med
hele bandet. Også Camillas humor og
åbenlyse musikalske begejstring, gør
hende ganske unik.
|
|

MIRIAM MANDIPIRA, Zimbabwe 1977.
Vokal. |
Miriam
har om nogen beriget jazz og bluesmusikken her i landet. Og på ganske kort
tid har hun cementeret hvorfor hun i
Sydafrika hyldes som "The Queen of Blues".
Miriam har et stærkt musikalsk
udtryk, hvor hendes formidable stemme
fortæller medrivende historier om glæde, smerte, ømhed og
vildskab. Nærværende, intens og
fascinerende.
|
|
|