Paul Harrison, Halifax, England 1959.
 


Klassisk uddannet: Leeds College of Music.
Instrumenter: Klarinet, Sopransaxofon, Altsaxofon.

Tidligere bands:
Jim Wilkes Stompers, Yorkshire, UK.
Savannah Jazzband, Yorkshire UK.
Steve Lane Band, London UK.
Pete Allen Band, Swindon UK. 
Max Collie Rhythm Aces, London UK.
Rod Mason's Hot Five, Düsseldorf, Tyskland.
Phil Mason's New Orleans All Stars, Skotland.
Har indspillet med alle bands. Komplet diskografi forefindes.

Paul Harrison blev professionel i en ganske ung alder, og har spillet i en lang række af de bedste engelske orkestre. Bosat i Tyskland i 7 år, hvor han fortsætter med at turnerer. Flytter til Danmark og bliver dansk gift i 1998. Danner samme år Paul Harrison Band, og får på ganske kort tid stor succes overalt hvor han optræder. Med en powerfuld og unik spillestil, har Harrison for alvor sat sit musikalske aftryk på jazz scenen. Er en af de populæreste solister i nyere tid, og har samlet et utal af trofaste fans omkring sig.
Harrison præsenterer musikken og ægtefællen står for alt det praktiske omkring bandet, såvel som hun har været medrejsende manager i alle årene. Betina styrer booking og management, solister, særarrangementer og presse etc. Intet var planlagt, dengang i 1998, men parløbet, både i jazzens verden og privat, er blevet til meget mere end en døgnflue! 


                   

Harrison fejrede dermed 10 års jubilæum i 2008, og det blev markeret med en forrygende koncert, hvor mange af de tidligere musikere også medvirkede. Et tilbageblik på hele Harrisons virke i Danmark, vidner om en helt fantastisk periode. Med massiv opbakning fra publikum til det overbevisende musikalske budskab, som Harrison og hans professionelle team har leveret. Der er spillet et væld af koncerter hvert år, og en lang række solister fra ind og udland har gæstet bandet.


                   


Siden Harrison trådte frem med sin pågående og energiske klarinet, har han haft følgeskab af utrolig dygtige og loyale musikere. Gennem tiden har der været skift i den faste line up, men bandets image er bevaret. Harrison er fremtrædende solist, men det primære for ham er teamwork. At give plads til at alle kan udfolde deres musikalske færdigheder, og samtidig holde fokus på et band der fungerer som en klippefast enhed. 
Udover viljen til at formidle den musik han brænder for, sætte Harrison også nye vinkler på musikken, bl.a. ved at invitere nye og yngre musikere med. Også musikere der ellers bevæger sig i andre stilarter. Ligeledes er der fortsat samarbejde med de mange musikere der har været med bandet gennem tiden.
Harrison leverer dét som publikum har kendt og elsket gennem årene, men der er også meget nyt på repertoiret og i arrangementerne. Også i kraft af alle de medvirkendes personlige input, som man på skift møder undervejs.


                      

Paul Harrison har præsenteret intet mindre end denne mangfoldige række af musikere med sit band:
Anders Haugaard, Paul Waters, Carsten Henningsen, Freddie John, Deborah Herbert, Bjarne Christensen, Jesper Johansen, Sean Moyses, Niels Andersson, Ronald Andersen, Hugo Rasmussen, Pauline Pearce, Jørn Nørredal, Morten Hintze, Joy Parke, Spats Langham, Pete Allen, Ole Fessor Lindgren, Steffi Fust, Hans Reichstein, Søren Stausbøl, Morten Pedersen, TJ Johnson, Debbie Cameron, Bjarne Stub Juul, Anders Larsson, Mike Owen, Majken Kristiansen, Niklas Carlsson, Camilla Ernen-Lyngholm, Anders Westfall, Spike Botterill, Bert Boeren, Ulrik Brohuus, Kevin Grenfell, Morten Lund, Cyhthia Sayer, Bria Skonberg, Henning Munk Plum, Jonny Boston, Miriam Mandipira, Peter Williams, Anne Borgwardt m.fl.